Opdatering 13/4! Du kan nu tjekke om dine oplysninger er blevet delt med Cambridge Analytica. Det kan gøres på det her link.

Facebook er gigantisk. Med 2 milliarder brugere er det uden sammenligning den største online brugerplatform, der eksisterer. Og med god grund… Vi får “gratis” adgang til potientielt millioner af menneskers liv, begivenheder inden for en hver genre, tusindvis af billeder, holdninger og nyheder. Dette indlæg er et forsøg på at forklare, hvorfor gratis står i gåseøjne. For hvad er det egentlig vi betaler, og hvilke konsekvenser har det?

Vi starter med dråben - Cambridge Analytica

Mange har hørt om Facebook Cambridge Analytica skandalen og set overskrifter som “50 millioners personlige data lækket …”. Men de færreste ved, at historien går helt tilbage til 2014.

For at forstå skandalen, starter vi her fra begyndelsen:

  • 2014

  • Aleksandr Kogan stifter Global Science Research (GSR) - det der senere arbejder sammen med Cambridge Analytice (CA). Han udvikler derefter en Facebook-app kaldet thisisyourdigitallife, som betaler folk for at få dem til at svare på personlige spørgsmål. Kogan understreger over for Facebook, at det kun er til akademiske formål. Udover at indsamle svarene indsamler appen også den deltagenes personlige Facebook-data og Facebook-vennernes - mere om det senere.

  • Efter der er gået et par måneder, påstår Kogan, at han har indsamlet data på 40 millioner mennesker. *

  • Han begynder at samarbejde med Strategic Communications Laboratories (SCL) for at analysere Facebook-data. Uden tilladelse deler han den indsamlede data med førnævnte selskab og datterselskabet Cambridge Analytica.

  • Cambridge Analytica bliver hyret til at hjælpe præsidentkandidaterne Ted Cruz og Ben Carson med deres kampagne. CA modtager 750.000$ fra Ted Cruz’s kampagne og 220.000$ fra Ben Carson’s for denne service. 1

  • 2015

  • The Guardian skriver en artikel om emnet, som omhandler Ted Cruz kampagnens brug af data fra 30 millioner personer (fra førnævnte indsamling) uden samtykke. Overraskende nok, med nutidens briller, oplevede artiklen ikke nogen nævneværdig opmærksomhed.


Men hvorfor betale så mange penge for data? En lille smagsprøve

Det er ikke uden grund, at præsidentkandidater betaler hundredevis af tusinde af dollars for data og personlighedsanalyser baseret på data. F.eks. var der i 2013 en noget afslørende undersøgelse af 58.000 frivillige Facebook brugeres likes 2:

3 kollegaer til Kogan viste, at man alene via Facebook-likes kan forudsige en persons race med 95% nøjagtighed, en persons seksualitet med 88% nøjagtighed og en persons støtte til et politisk parti med 85%

Resultatet af Cambridge Analytica’s analyse, skulle vise sig at være langt mere omfattende.


Så blev det 2017…

  • 2017

  • The Intercept skriver en artikel om indsamlingen af data i forhold til Trump Kampagnen (efter at Cambridge Analytica har samarbejdet med Ted Cruz, går de over til at samarbejde med Trump), hvori man kan læse flere interessante ting:

  • Facebook prøvede, efter udgivelsen af Guardians artiklen, at tage kontakt til Global Science Research (den virksomhed som Kogan stiftede) og forlange, at de slettede den data, som de havde taget fra Facebook brugere.

  • Som førnævnt indsamlede Facebook-appen udviklet af Kogan også Facebook-vennerne til den deltagenes data. I artiklen er der beskrevet (på baggrund af to kilder, der havde kontakt til Global Research Research (Kogans virksomhed)) at de 30 millioner personers data stammer fra 100.000 eller 185.000 personers deltagelse.*

  • Det mest interessante er dog, at der i denne artikel er beskrevet nærmere, hvad Facebook data blev brugt til af Cambridge Analytica, og hvorfor dette er så brugbart for en præsidentkandidat. Cambridge Analytica bruger en model til at lave personlighedsanalyser, som de kalder OCEAN-modellen.


*Hypotetisk: Hvor mange deltagere skal der til for at indsamle personlig data på alle danske Facebook-brugere, hvis man brugte samme app og stadig kunne indsamle data på hver af de deltagenes Facebook-venner?
Danmarks Statistik indsamlede fra marts til maj 2017 5699 besvarelser for at finde ud af cirka hvor mange mennesker, der bruger Facebook i Danmark. 3 Deres opregnede stikprøve viser 3.144.494 antal brugere. Vi har gennemsnitligt 338 venner (globalt set) 4. Et simpelt regnestykke giver, at der skal 9214 deltagere til - uden at tage højde for gengangere i Facebook-vennekredse. Det giver et upræcist indblik i hvilken form for data, man kan indsamle med Kogan’s metode og under en så åben datapolitik, hvis man kan få 10.000 til at bruge en app.

OCEAN-modellen… hvad er det?

OCEAN er initialer på engelsk for: Openness, Conscientiousness, Extroversion, Agreeableness, and Neuroticism. Altså 5 forskellige personlighedstræk.

Nogenlunde oversat bliver det til ÅOUGN-modellen. Den kan uddybes således: 5 *

*Sæt “I hvor høj grad” foran hver uddybning, for at få oplevelsen af at måle det på en skala, som jo er ideen med OCEAN-modellen.

Åbenhed
Kan du lide nye oplevelser?
Ordentlighed
Foretrækker du orden, vaner og planlægning?
Udadvendthed
Kan du lide at bruge tid sammen med andre? Hvor social er du?
Grad af enighed
Sætter du andre menneskers behov foran dine egne?
Neurotiskhed
Bekymrer du dig?

Cambridge Analytica brugte OCEAN på den personlige Facebook data, som Kogan indsamlede, til at plotte millioner af menneskers åbenhed, ordentlighed, udadvendthed, grad af enighed, og neurotiskhed ind i et datasæt. I hvert fald i følge det leak, som kom frem i 2018. Det kommer vi til senere.


Hvad kan den data bruges til?

Hvis du søger på “Cambridge Analytica OCEAN” på Youtube og vælger den øverste video, kan du uden videre se direktøren for CA, Alexander Nix, stolt fortælle om Ted Cruz rejse fra at være en præsidentkandidat, hvis navn havde en lav gendkendelsesprocent (low name recognition), til at være Donald Trumps eneste rigtige udfordrer.

Alexander Nix forklarer, hvordan de hjalp vælgerne i den ‘rigtige’ retning (oversat):

[2.41] Det er klart at [din] demografi, geografiske placering og økonomi vil påvirke dit verdensbillede, men ligeså vigtigt eller sandsynligvis vigtigere er psykografier, som er en forståelse af din personlighed. Fordi det er personlighed, der driver adfærd. Og din adfærd påvirker naturligvis, hvordan du stemmer.

[4.04] Hvis du kender personlighederne på de mennesker, som du målretter din kampagne mod, kan du nuancere dit budskab, så det gør et større indtryk (to resonate more effectively) …

[4.16] Så for en meget neurotisk og ordentlig/samvittighedsfuld målgruppe, skal du bruge et budskab, der er rationelt og frygtbaseret eller følelsesbaseret.

[5.17] I dag behøver vi ikke at gætte på hvilke kreative løsninger, der virker eller ikke virker. Vi kan bruge hundrede eller tusinde af individuelle datapunkter fra vores målgruppe for at forstå præcist hvilke budskaber, der vil appellere til hvilke målgrupper, lang tid før den kreative process [udarbejdelsen af en reklamekampagne] starter.

[7.10] … i en gruppe vi kalder mulige-at-overtale (persuasions). Dette er mennesker, som helt sikkert vil stemme til valget (caucus), men de har brug for at flytte sig fra centrum lidt mere ud til højre, for at de kommer til at støtte [Ted] Cruz. De har brug for et overtalende budskab (persuasion message) … vi kan se, at den gennemsnitlige personlighed i denne gruppe er meget lav i neurotiskhed, rimelig lav i åbenhed og rimelig ordentlig/samvittighedsfuld. Vi kan inddele dem yderligere. Vi kan kigge på hvilket emne de er interesseret i …

Alexander Nix kommer også ind på, hvilken mængde data, som de efter sigende har til rådighed:

[8.01] … vi har et antal i nærheden af 4000-5000 datapunkter på hver voksen i USA.

Som afslutning refererer han til det igangværende præsidentvalg (videoen er uploadet d. 27 september 2016) mellem Donald Trump og Hillary Clinton - resten er historie:

[10.41] Men hvad jeg kan fortælle dig er, at af de to kandidater, der er tilbage i den her valgkamp, så er der én af dem, som bruger den her teknologi. Og det bliver meget interessant at se, hvad påvirkningen bliver de næste 7 uger.

Et eksempel på, hvordan man kan bruge en sådan slags data, er også beskrevet nærmere i artiklen fra The Intercept: Roger Stone, der længe var en af Trump’s rådgivere, skrev i sin kampagne memoir om:

… en geografisk målrettet kampagne (GEO-targeting) målrettet byer, som omhandlede det aflivede rygte (debunked claim), at Bill Clinton var far til et barn udenfor ægteskab og derudover at indsnævre målgruppen baseret på musikpræferencer, aldersgruppe, sort kultur og andre urbane interesser.

Det er uvist hvor stor effekten har været på Trump’s kampagne, men i artiklen fra The Intercept, står der beskrevet hvordan Alexander Nix’s virksomhed prøvede at tage æren for Trump’s sejr, da det lykkedes. De hjalp til at forme hans rejseplaner og lavede reklamer, der blev set over 1,5 milliarder gange. Sidenhen blev det til en skandale, og det link, der henviser til deres pral, er nu tomt. Der er dog ingen tvivl om, at vi vil komme til at se teknikken forfinet og forbedret i fremtiden.


  • marts 2018 - skandalen ruller

  • New York Times og The Observer of Londen har igennem et år arbejdet med to whistleblowers (begge tidligere ansatte i Cambridge Analytica) og offentliggører nu hver deres artikel om emnet.

  • Link til artiklen fra New York Times

  • Link til artiklen fra The Observer of London

  • Der står flere ting:

  • Alexander Nix (gode gamle) havde tidligere benægtet brugen af ulovlig indsamlet Facebook data, men Christopher Wylie afslører e-mails, fakturaer, kontrakter, og bankoverførsler der indeholder mere end 50 millioner profilers data.

  • New York Times påstår, at de har haft adgang til at se data, som indeholdte brugeridentiteter, vennenetværk og likes.

  • Christopher Wylie, som var ansat i CA tilbage i 2014, siger blandt andet (oversat):

  • Vi udnyttede Facebook til at høste millioner af menneskers profiler og byggede modeller til at udnytte hvad vi vidste om dem for at ramme deres indre dæmoner. Det var det grundlag, som hele virksomheden var bygget på.

  • Der står også i forhold til Facebook’s datapolitik (oversat):

  • [Facebook] tillod kun indsamlingen af venners data til at forbedre brugeroplevelsen i den app og spærrede salget eller brugen af det i reklamemæssige sammenhænge

  • Og mange andre spændende ting.*
  • Jeg vil varmt anbefale at læse artiklerne, som jeg har linket til! Det er en yderst kompliceret affære, og jeg modtager rettelser og kommentarer med kyshånd.


Det er altså tydeligt at se, at Facebook’s forsøg på at beskytte brugerne af platformen var forgæves. Et hul i sikkerheden blev udnyttet. Måske med enorme konsekvenser.


Gå til afsluttende spørgsmål


Nu til bægeret - hvad fyldte det op?

For mig har Facebook siden gymnasiet (startede i 2009) været en bærende del af alt, hvad der hed: kommunikation med venner, begivenheder, se hvordan andre jævnaldrene har det, hold øje med dine såkaldte konkurrenter fra folkeskolen og få ondt i maven, når du ser hvor godt de klarer sig.

Men jeg har altid - måske kender du til den - haft en underlig mavefornemmelse, når det kom til, hvad der mon gemte sig bag Facebook-væggen. For hvordan fungerer maskineriet?

Det var en underlig ambivalent følelse af: Hvis jeg gør mig umage og læser om, hvad der virkelig foregår bag forhænget, så ender jeg nok med at slette min profil… Men jeg gjorde det aldrig, for jeg gad sgu da ikke at stå uden for fælleskabet!

Det sidste stykke tid, har jeg næsten kun brugt det til min sammentømrede vennegruppe, som fungerer rigtig godt uden - dog med få undtagelser - et digitalt samlingssted. Det gjorde, sammen med dråben, at jeg som forventet endte med at slette min profil*. Her var hvad jeg fandt ud af, før jeg besluttede mig for at trykke på den store blå slet-knap.

*Der er stor forskel på at slette sin profil og at deaktivere den samt forskelle i sværhedsgraden for at få lov til at udføre den ene frem for den anden. Det kommer vi til senere. :)



Vigtigt!

Størstedelen af indholdet i det kommende afsnit er stærkt inspireret af Vicki Boykis artikel What should you think about when using Facebook?. Jeg kunne have oversat den og gengivet den her på siden, men jeg blev hurtig opmærksom på, at der manglede nogle vigtige pointer og iagttagelser. Derudover vil jeg gerne have mulighed for selv at inddrage egne holdninger og viden. Det skal dog understreges, at jeg skylder hende en stor del af æren for kildehenvisninger og opdagelsen af relevante og saglige artikler.

Facebook data?

Facebook gemmer selvfølgelig dine billeder, statusbeskeder, beskeder og mange andre aktiviteter i deres databaser, for at de kan vise dem igen, når du besøger din profil et par timer senere. Det vil være umuligt at lave Facebook statisk (som er en hjemmeside uden database - ligesom hilsen.it f.eks.), men spørgsmålet er…

Hvad gemmer de udover det åbenlyse?


Facebook gemmer også det, som du ikke udgiver

Hvis du f.eks. starter med at indtaste dette i din status:

Seriøst man, hvad sker der for Nickelbacks nye album? Forhelvede!

Men derefter vælger at lave det om og udgive:

Rockmusik er ikke hvad det har været..

Så vil Facebook altså have begge versioner i deres database. 6

De har tidligere lavet undersøgelser om selvcensur ved at bruge denne data. 6 PDF De kalder det last-minute selfcensorship, or content that is filtered after being written.

I undersøgelsen afsløres det også, at de har brugt data såsom Deleted posts og Deleted comments *. Der er altså ikke nogen garanti for, at de ting, som du sletter, forsvinder fra Facebook’s databaser.

En anden interessant betegnelse i rapporten: Average number of friends of friends - gennemsnitlige antal af venner dine venner har.


It’s hot in here!

Metadata er data om data. Du kender det måske fra fotografier: Hvornår blev billedet taget? hvor blev det taget? hvilken opløsning, hvilk.. osv. osv. På samme måde indsamler Facebook GB efter GB af data om dine aktiviteter.

Hvor var du, da du skrev denne besked?

Hvem var du sammen med?

Hvad mange ikke ved er, at Facebook har aktiveret heatmap-tracking 7 siden midt 2016, på videoer med over 50.000 unikke visninger. Det betyder i sin simpleste form, at de gemmer data om, hvor du har haft din musemarkør under visningen af populære video, hvis udgiveren af videoen har aktiveret det.*

*Det skal siges, at der er mange andre virksomheder, der også bruger heatmaps til at forbedre deres brugerflade og konverteringsrate**

**Konvertering er blot et udtryk, som man bruger om det virksomheden, der ejer hjemmesiden, ønsker at en besøgende skal gøre. Det kunne være at skrive sig op til et nyhedsbrev eller at købe noget.

Et eksempel på et heatmap over Wikipedia. Jo rødere et område, desto mere har musemarkøren været der.

News Feed - fantastisk underholdning med en pris

Jeg læste engang et sted (kilde mangler!), at algoritmen bag Facebook’s News Feed er en af de mest advancerede i verden. Umiddelbart tænkte jeg: Hvad? Men efter at have læst mere om det, fremstår det faktisk ret logisk.

For at forklare det, kan vi starte med spørgsmålene:

Spørgsmål
Hvilken motivation ligger bag udformningen af dit News Feed? Hvad tror du designerne bag News Feed’et ønsker, at det gør?
Svar
Klik her for at få et forsimplet svar

Konsekvenserne af dette er faktisk ret ligetil. For hvordan vil du besvare spørgsmålet: Hvad holder best på mig, når jeg bruger internettet?

Er det sandheder eller løgne? Er det nyhedshistorier eller baggrundsartikler? Er det velargumenterede pointer eller opråb?

Det forkerte udgangspunkt skaber det forkerte resultat:

Sukker for hjernen: Det mest underholdende, som News Feed algoritmen kan finde frem til, baseret på tusindvis af datasæt fra dine tidligere aktiviteter.

En tidligere Facebook-medarbejder skrev tilbage i 2014 sådan her (oversat): 8

Det grundlæggende formål for de fleste mennesker, der arbejder med data i Facebook, er at ændre og påvirke folks humør og opførsel. De gør det hele tiden for at få dig til at like flere opslag, klikke på flere reklamer og bruge mere tid på siden.

Facebook ligger ikke skjul på, at de analyserer deres brugeres data.10 Men her slutter det ikke…

I 2014 skrev The Guardian at Facebook havde lavet et eksperiment på 689.000 brugeres News Feed, hvor Facebook konkluderede, at de kunne gøre brugere gladere eller mere ked af det. De filtrerede flowet af indhold: Kommentar, videoer, billeder og links udgivet af andre brugere for at opnå dette.

Udover det bekymrende i at Facebook lavede denne undersøgelse - altså manipulerede med sine brugers humør - nødvendiggører konklusionen muligheden for at måle humør.

Det er let at forestille sig hvilke fordele, som det kan have i reklamemæssige sammenhænge.

En person med kærestesorger har nok større sandsynlighed for at trykke på en kampagne fra en datingside. Især hvis datingsiden kan opkøbe information om x-kæresten.

Bruger du flere penge på sukkerindholdige madvarer, når du er ked af det? Så er vi to.. Det jeg prøver at sige er, at dit humør selvfølgelig har en effekt på, hvad du køber, og hvornår du køber det.

Din nyhedsstrøm bliver et koncentrat af dig selv

Nyheder er ikke bare nyheder - det er din indsigt i den verden, som du lever i. Du er din viden og baserer dine valg, holdninger og levevis på hvilken information, som du har adgang til i dagligdagen.

Hvilke nyheder du ser, er derfor magt (du kender måske begrebet propaganda?).

News Feed hovedreglen - underhold beskueren så længe som muligt! - har den bagside, at det har en enorm effekt på, hvordan denne nyhedsstrøm agerer. Et fantastisk godt eksempel er hjemmesiden Blue feed, Red feed, som tydeligt viser forskellen på en liberal og konservativ vælgers News Feed på forskellige emner. Det er tydeligt at se, hvad der menes, når man bruger ydtrykket et ekkokammer.

Et ekkokammer er et udtryk for et News Feed, der kun reproducerer opslag fra Facebook-venner og nyhedsartikler, der ytrer samme holdning som dig selv*

*En undersøgelse fra DECIDIS på IT-Universitet i København fra 2017 baseret på 1223 svar påstår, at ideen om ekkokamrer er overdrevet i Danmark. De skriver “Næsten en fjerdedel af de adspurgte danskere oplyser, at de ofte støder på indhold, de er uenige i, når de diskuterer politik eller nyheder på Facebook.” Døm selv, om du mener, udtrykket passer.

Med millioner og atter millioner af andre mennesker opkoblet på det samme netværk som dig, kan Facebook let ‘se’ hvilke nyheder, der bliver klikket på hvor mange gange af personligheder, som minder om din. Denne data bliver sammenlignet på baggrund af din helt unikke aktivitet og udmunder sig derefter i dit specialdesignet News Feed. Det er hvad jeg mener med advanceret.


News Feed Good News — eller hvad?

Mark Zuckerberg skrev en statusopdatering tilbage i januar 2018 9, hvor man tydeligt kan læse, at der er fokus på News Feed bagsider. F.eks. skriver han (oversat):

… at når vi bruger sociale medier til at have kontakt med mennesker, som vi holder af, kan det være godt for os. Vi kan føle os mere i kontakt (connected) og mindre ensomme, og det stemmer overens med længerevarende målinger af lykke og helbred. På den anden siden, passiv læsning af artikler og at se videoer – selv, når de er underholdende og informative – er måske ikke så godt

En anden interessant sætning i samme tekst:

Jeg ændrer det mål, som jeg giver vores produktteam fra at fokusere på at hjælpe dig til at finde relevant indhold til at hjælpe dig til at have mere meningsfulde og sociale relationer

Og han indrømmer også, hvad han mener, at det vil have af følger:

Jeg vil gerne gøre det klart: ved at gennemføre disse ændringer, regner jeg med at den tid som folk bruger på Facebook og deres engagement vil gå ned.

Det bliver spændende at følge ændringerne af dette paradigmeskift.

Men samtidig… at hjælpe dig til at have mere meningsfulde og sociale relationer gennem tilpasning af dit News Feed? Hvad betyder det og hvad indebærer det?

Jeg ved det ikke, men udmeldingen giver mig lyst til at varetage den opgave selv.


Dit ansigt bliver til data - og du hjælper til

Images via Facebook

Udover at Facebook faktisk har ret til at bruge dine billeder til annoncer 11, sker der også andet, når du uploader.

Facebook købte i 2012 det israeliske firma Face.com 12, som havde udviklet teknologi specialiseret til at genkende ansigter (face-recognition). Du kan se, på GIF’en over, hvordan det grundlæggende fungerer: Et billede bliver analyseret og sammenlignet med et andet billede fra en anden vinkel. Til sidst kan programmet skabe en tro kopi af dit ansigt i 3D.

Påstand: Facebook har en tro kopi af dit ansigt i 3D, hvis du, ligesom jeg, har uploadet billeder af dig selv inden for de sidste par år.

Du kan selv afprøve en teknologi, der ligner, med dit eget billede, hvis du har lyst.

Det blev senere til det program, der hedder DeepFace 13 Det hjælper dig med at foreslå tags af venner på billeder, som du har uploadet. Det skulle have en nøjagtighed på 97%.* Det blev trænet på 4 millioner Facebook-brugeres billeder.

*Til sammenligning skulle FBI’s Next Generation Identification have en nøjagtighedsprocent på 85%. 14

Men så præcist har det ikke altid været, og derved følger en vigtig pointe:

Facebook udvikler teknologier med din hjælp.
Hvis du f.eks. har uploadet et billede og DeepFace foreslår, at det er Birthes ansigt, som du skal tagge, men du tagger Lenes istedet…

Så har du hjulpet et program - i dette tilfælde et neuralt netværk 15 - til næste gang at tage højde for den rettelse, som du har gjort opmærksom på.

Forestil dig så, at millioner af andre brugere også ‘fodrer’ programmet dagligt med data om, hvornår det rammer rigtigt og forkert, og at det program så kunne ‘lære’ af det.

Til sidst har du DeepFace, et meget behjælpeligt værktøj, når det kommer til at tagge billeder, men til hvilken pris?

Facebook gør opmærksom på, at DeepFace er et akademisk projekt, ikke et Facebook produkt. 16 * Men lad os forestille os - for at understrege en dystopisk pointe - at det blev gjort tilgængeligt for det frie marked i 2019.

*hvis det ringer en klokke, så var det nogenlunde den samme pointe, som Kogan - ham der indsamlede data på 50 millioner mennesker - forsvarede sig med, da han blev spurgt ind til formålet med hans undersøgelse tilbage i 2014.

Hvad vil det medføre, hvis man forestillede sig, at den data på ansigter fra Facebook blev købt sammen med DeepFace-teknologien og indført som overvågning på et nationalt plan?


  • DEEPFACE DYSTOPIA 2019

  • Overvågningskameraer vil uden videre kunne genkende fodgængere på gaden.

  • Den overraskelse, som du vil give til din kæreste, bliver afsløret, da han/hun har indstillet en app (TrakYourLover) til at sende beskeder, hvis du nærmer dig en bestemt butik. I griner lidt af det.

  • Du bliver afsløret i at være utro med din kæreste, på baggrund af overvågningsdata fra staten, der ikke blev sikret ordentligt. Det viser sig, at man på baggrund af din søgehistorik, Facebook-aktivitet (stalker du en bestemt person lidt for ofte) og placering, har fundet frem til, at dit UTRO-index er enormt højt. Din kæreste køber sig til det og konfronterer dig.

  • Du er aktiv i demonstrationer mod den siddende regering. Nogle få af dem udvikler sig til håndgemæng med politiet - du er dog aldrig en del af de voldelige udskejelser, men bruger blot din forsamlingsfrihed. Politiet udvikler, på baggrund af videoer af demonstrationer og andet data fra online aktiviteter, en algoritme, som kan udpege individer, der har stor sandsynlighed for at etablere modstand mod systemet. Du er en af dem og bliver indkaldt til at gennemgå et dannelses-program, der kan vise dig den ‘rigtige’ vej i verden.

  • Du kan - hvis du har adgang til dataen - på landsplan finde ud af, hvem der ligner dig mest (wow)!


  • HVAD ER PROBLEMET? FUCK EN DÅRLIG SCI-FI!

  • Hvorfor ikke have et overvågningssamfund, hvor alle ulovligheder og fremtidige ulovligheder bliver dømt/undgået?

  • Du har endda måske hørt argumentet, hvis man diskuterer datapolitik og online privatliv:

  • Jeg har sgu da ikke noget at skjule - lad dem da bare få min data

  • Nej, du har ikke noget at skjule, indtil du har noget at skjule!

  • Hvis du f.eks. etablerer modstand mod selvsamme system, som du bliver overvåget af.

  • Henry David Thoreau indrammer det ret godt (forkortet):

  • If the machine of government is of such a nature that it requires you to be the agent of injustice to another, then, I say, break the law.

  • Nogle gange tager loven fejl, nogle gange er det enkeltindivider, der har adgang til viden, som SKAL vælte et større system, for at sandheden og et mere retfærdigt system kan vinde frem. I disse tilfælde er det vigtigt, at der er et privatliv og en grænse for statens indtrængen. Det er en balance mellem individets privatliv og overvågning, der gør, at staten ikke får for stor en magt.
    Hvis du mangler bevis for dette, kan jeg anbefale at læse denne artikel om Edward Snowden af The Guardian.

  • Et andet spørgsmål:

  • Har du ret til at være utro, eller har din stat ret til at gøre din kæreste opmærksom på det, hvis de har data, der kan bevise det?


Uden for Facebook og tilbage igen

Facebook følger dig også, når du besøger andre hjemmeside. Det er ikke nogen hemmelighed. Måske har du oplevet, at det kan have en ret stor effekt på de reklamer, som du får vist, hvis du f.eks. søger efter noget bestemt på Google. Der er de sidste år kommet en stor opmærksomhed omkring cookies. Men det som Facebook bruger idag hedder Single-Sign On.

Der var en stor sag i 2014, hvor der var et andet leak af information fra siden. 17 Til at starte med så det ud som om, at der var blevet stjålet 6 millioner e-mails og telefonnumrer. Senere hen viste det sig dog, at mange af disse e-mails og telefonnumrer var oplysninger, som brugerne ikke havde opgivet til Facebook. Altså havde de, via et sindrigt og kompliceret system, kunne opfange hvilke mails personer brugte, ud over den, som var tilkoblet Facebook. Denne form for data kaldes en skyggeprofil.

En skyggeprofil er al den data, som Facebook har gemt på dig, men som ikke stammer fra Facebook.

De bruger skyggeprofiler og din anden data til at præcisere din profil, så de kan hjælpe virksomheder med at ramme så specifikke målgrupper som muligt.

The Washington Post skrev i 2016 om, at Facebook brugte 98 personlige data-punkter til at inddele målgrupper. Nogle af de åbenlyse hedder: Geografisk placering, alder, sprog, interesser osv.

Men, når vi kommer længere ned af listen, begynder det at blive creepy (oversat).

14. Størrelse af hjem

30. Brugere, som har stor sandsynlighed for at interessere sig for politik

39. Brugere, som har planer om at købe en bil (og hvilket mærke/og hvornår)

91. Brugere, som med stor sandsynlighed flytter snart

Jo mere data, jo mere præcist kan du inddeles. Alexander Nix understregede tydeligt fordelen ved dette tidligere.

Arbejdsforhold og Den Frække Havfrue

Facebook er mere end bare data, ansigtsgenkendelse og algoritmer. Det er en arbejdsplads for 20.658 mennesker 18 - ifølge Wikipedia. Derudover er der stadig områder og opgaver, som algoritmer ikke kan tage sig af. F.eks. kan man undre sig over, hvad der sker med billeder eller kontis, som andre brugere anmelder. Hvem bestemmer, om disse skal lukkes eller fjernes?

Den automatisering, som vi tit forbinder med større virksomheder som Google, Amazon og Facebook, kan ikke endnu indtage rollen som ansvarlig for at filtrere uploadet billeder.

Der skal stadig manuelt arbejde til i enormt omfang, for at kunne holde Facebook’s hjul kørende.

De arbejdere, som udfører dette manuelle arbejde, kaldes content moderators og et estimeret antal - inkluderer alle sociale medier - er i omegnen af 150.000 arbejdere (ifølge filmen The Moderators). 19

Det er især mennesker fra Indien og Filippinerne, som udfører dette arbejde. De går igennem alt det, som vi ikke ser: Ponografisk (i nogle tilfælde med mindreårige) og voldeligt materiale. De går igennem 2.000 billeder i timen fem dage om ugen.

Men samtidig er der langt fra Indien til Danmark…

F.eks. blev vores kære nationalklenodie Den Lille Havfrue fjernet fra Facebook, da hun var for nøgen.*

*Da Facebook blev gjort opmærksom på fejlen tillod de hende dog hurtigt igen.

Du kan besøge en side som denne for at se flere eksempler på, hvad Facebook har fjernet i tidens løb.

Men:

1. Der foregår en filtrering af Facebook’s indhold hvert eneste sekund. En filtrering, som vi på ingen måde er herre over. En filtrering, der måske ikke stemmer overens med de værdier, som du har.

2. Det er andre mennesker uden for vores synsfelt, der står for denne ensformige, gigantiske og (for mig at se) usømmelige opgave.


Farvel… + stof til eftertanke

Min konklusion på dråben og bægeret er, at der mangler gennemsigtighed og at persondatafølsomheden og at magten er for stor hos Facebook.

Vi er en del af et system, der betyder SÅ meget for vores sociale omgang med andre mennesker, og samtidig er vi så langt fra indflydelse. Det lugter af oligarki!

Jeg er blevet data-pessimist af at læse om Facebook’s maskinrum. Vi er heldige, at der findes whistleblowers som Christopher Wylie og Edward Snowden der, især i sidstnævnte tilfælde, sætter deres liv på spil, for at afsløre sandheden. Men dette betyder IKKE, at vi kender hele sandheden.

Lad os udskifte vores naivitet med kritisk tænkning. Lad os blive data-gnavpotter, som ved den mindste betydningsfulde ændring i datapolitiken råber op, fordi vi kender de potientielle, destruktive konsekvenser af for ‘behjælpelige’ love: Global manipulation.

Til sidst…

Hvordan kan en milliardenedel blive hørt?

Det korte svar er: Det kan den ikke. Men hvis vi er nok, der i det mindste giver Facebook en lærestreg ved at slette vores profiler, kan det være, at de resterende undgår større leaks og skandaler i fremtiden.

Derudover…

Jeg har svært ved at forklare det, men der er en eller anden skræmmende, bedøvende effekt gemt i Mark Zuckerberg’s egne opslag og Facebook’s privatlivspolitik samt deres utallige farverige illustrationer (et eksempel). Det er søvndyssende, uoverskueligt og pacificerende. Prøv at læs hans opslag og spørg dig selv, om det Facebook han beskriver med alle dets udfordringer og ambitioner, er et, som du gerne vil være en del af?

Det at slette sin Facebook er ikke ens betydende med, at man ikke har brug for den. Lidt ligesom det at blive vegetar ikke er ens betydende med, at du IKKE kan lide kød. Det betyder blot, for mig at se, at du som menneske har et ideal, der forbyder dig at indgå i et fælleskab, hvor du ikke bliver mødt med den respekt, som du forlanger.

Der er ikke noget galt i at forlade et topmoderne skib med alle dine venner på + 2 milliarder andre… Måske har du fået øje på en ø, hvor i kan sidde lidt i solen og kigge hinanden i øjnene for en gangs skyld!

Det kan være, at det bliver ensomt de første par uger, men mon ikke de kommer og sætter sig med tiden.

Facebook share image - alene på en ø



Som afslutning vil jeg understrege, at Facebook også har været nyttigt.
Jeg har fundet gamle venner, fantastiske begivenheder, inviteret personer til egne arrangementer osv. Men jeg håber, at du kan se, hvorfor jeg synes, at prisen er for høj.

Udbyttet, af hvad man får af Facebook, varierer fra person til person. Jeg har, hvis jeg selv skulle sige det, aldrig brugt det særlig meget. Det har ikke været min henseende at få det til at fremstå let at slette sin profil. Jeg forstår udemærket godt, hvis det kan virke fuldstændig uoverskueligt bare at tænke tanken til ende. Derfor følger der også råd til, hvordan du kan sikre din data bedre som eksisterende bruger.



Beskyt dig selv

Vicki Boykis kommer med 7 gode råd til, hvad du skal gøre, hvis du gerne vil passe på din data på Facebook:

  • 1. Udgiv ikke personlig informationer om dig selv

  • 2. Lad være med at udgive billeder af dine børn. Især ikke, hvis de har en alder, hvor de ikke kan godkende det.

  • 3. Log ud af Facebook, når du er færdig med at bruge det. Brug en seperat browser til Facebook og en anden til alt andet.

  • 4. Brug AdBlock

  • 5. Brug ikke Facebook, især ikke Messenger, til at organisere eller at deltage i politiske arrangementer… Brug Signal

  • 6. Lad være med at installere Facebook-appen på din telefon. Den spørg om en masse (crazy) tilladelser.

  • 7. Lad være med at installere Messenger på din telefon…

  • Og mit eget, hvis du helt vil undgå din News Feed:

  • 8. Brug News Feed Eradicator for Facebook

Slette eller deaktivere?

Jeg havde en meget speciel oplevelse, da jeg prøvede at slette min profil. Jeg troede først, at det var det samme som at deaktivere den. Det viste sig senere, at det var to HELT forskellige ting.

At deaktivere den er ikke så svært. Du går ind i Indstillinger, Generelt og vælger den nederste, hvis jeg husker rigtigt. Du kan derefter altid logge ind igen og gendanne din profil. Din beskeder forbliver åbne, så dine venner stadig kan skrive til dig - altså blev det hurtigt en blindgyde fyldt med ulæste beskeder. Mit oprindelig mål var at slette den fuldstændig. Men hvordan gør man lige det?

Omg!

Jeg var nødt til at bruge Google. *

*Jeg gav senere min ven udfordringen: Hvor hurtigt kan du finde den side, hvor du sletter din Facebook UDEN brug af Google? Efter 5 minutter måtte han give op. Prøv selv!

Udfordring! Kan du, uden hjælp fra Google, finde den side på Facebook, hvor du kan slette din profil (ikke deaktivere den). *

*Vær ikke bange. Du skal indtaste din kode og bekræfte sletningen, når du finder siden. Derudover, hvis du også kommer til at gennemføre DET, kan du annullere sletningen i en uge.

På Google fandt jeg denne artikel, som hjalp mig, hvis du er interesseret i at se, hvordan man gør (husk at download din data først! hvis du er ved at gå hele vejen).

Jeg tror ikke, at det er helt tilfældigt, at det er så svært.

Nu vil jeg ikke definere mig selv som über nerd (endnu), men forestil dig et menneske, som ikke er vokset op med computere og ikke bruger dem hver dag, Jeg kunne forestille mig, at det næsten var umuligt. Det er simpelthen ikke godt nok!

Findes der alternativer?

Ja, der findes alternativer til Facebook, som hver især har forsøgt at bygge et socialt netværk op på et andet værdigrundlag.

Nogle nævneværdige eksempler:

Mastodon - Verdens største gratis, open-source og decentraliseret microbloging netværk

Vero - true social

Nextdoor - mere lokalt


Et interessant forsøg (Wikipedia artikel):

App.net

Kilder

Jeg er ikke journalist eller noget i nærheden. Jeg har gjort mit bedste for at være kritisk i forhold til hvilke kilder, som jeg har brugt i dette indlæg. Hvis du finder noget, eller blot har mistanke om, at der er noget, der ikke passer, så er du MEGET velkommen til at skrive på [email protected]

Kildehenvisninger:

Andre interessante

Facebook’s datapolitik

Anmodninger om Facebook-data fra myndigheder i Danmark

Uddybning af hvordan Kogan’s app var designet

Facebook’s dokument om, hvordan de vil beskytte folks data i fremtiden - 4/4/2018

Edward Snowden - CIA whistleblower Edward Snowden blasts Facebook as ‘surveillance’ branded as social media

Dråben. En række afsluttende spørsgmål:

Man kunne let argumentere for, at reklamebranchen da altid har haft adgang til informationer om evt. målgrupper? Men er grænsen ikke nået?

Er det et demokrati, hvis en befolkningsgruppe, på baggrund af personlig data, der er blevet stjålet uden deres samtykke, bliver overbevist om at stemme på en bestemt kandidat gennem individspecifikke specialdesignede kampagner?

Er det et demokrati, hvis der sker det samme, men det er med befolkningens samtykke?

Og endnu et: Er der noget af din data, der er så personlighedsfølsom, så det, i en evt. målgruppeanalyse og efterløbende kampagne, vil have for stor en udslagskraft? Vil det svække din egen dømmekraft i for høj grad til, at dit valg kan betegnes som dit eget?

Og sidst men ikke mindst: Er det utopi at snakke om dit eget valg i den moderne verden?

Tryk, hvis du har lyst: